Om mig

9 grunde til at bygge med Elementor (Pro)

Banner med Elementor-logoer i forskellige farver

Derfor skal du vælge Elementor

Elementor er en af de ældeste og mest brugte ‘page builders’ til WordPress. Du får en helt suite af funktioner og elementer til din hjemmeside, som gør det nemt at være kreativ. Det er helt sikkert en af de bedste løsninger for dem som gerne vil bygge deres side selv, men ikke vil lære at kode. Læs her hvorfor.

Har du ikke en hjemmeside med WordPress endnu? Jeg har en artikel her der hjælper dig i gang.

1: Du kan gøre det helt uden at kode

Elementor er en såkaldt no-code platform, hvilket betyder at du kan bruge den uden at skulle skrive en eneste linje kode. Det er derfor nemt at komme i gang. Alting er designet med brugervenlighed for øje.

2: Elementor og Woocommerce er et perfekt match

Hvis du vil bygge en flot webshop er Elementor Pro virkelig godt. Udover at komme med en masse gode skabeloner til inspiration, så er Elementor fyldt med funktioner som gør du kan skræddersy din webshop præcis til dine kunders behov. Dynamic content er et godt eksempel, hvor du kan fortælle Elementor til at udfylde data baseret på nogle kriterier du selv fastsætter. Det kunne være et tekstfelt, som automatisk udfyldes med bestemt data fra et af dine produkter på en bestemt side.

3: Design til mobilerne

Når du skal designe din side skal du overveje at gøre det “mobile-first”. Data viser at omkring halvdelen af alt ecommerce-salg i dag foregår på mobile enheder. Med Elementor er det heldigvis nemt at redigere sin side så den ser flot ud på alle skærmstørrelser. Du kan gøre dit design 100% responsivt mens du udvikler det.

Oversigt over Elementors repsonsive muligheder

4: Løbende historik redder dagen

Hvis du pludselig opdager at du har slettet noget som ikke skulle slettes, så skal du ikke gå i panik. Med Elementors historikfane kan du nemt gå tilbage til tidligere gemte versioner af den specifikke side du arbejder på – og gå frem igen, hvis du vil!

Historikfane fra Elementor

5: Et aktivt community

Rigtig, rigtig mange hjemmesider er bygget med Elementor. Det betyder også at der findes mange online communities som drejer sig om Elementor. Alene den officielle Facebook-gruppe har i skrivende stund over 110.000 medlemmer! Det betyder at du næsten altid kan finde andre, som har haft de samme Elementor-spørgsmål som du har og svaret findes sandsynligvis allerede.

6: En uundgåelig mastodont

Når man har en størrelse som Elementor, når det kommer til WordPress, så kan man ikke bare ignoreres. Andre udviklere af plugins er nødt til at have det in mente. Derfor er langt de fleste på den eller anden måde integrerbare med Elementor, hvis ikke det er direkte udviklet til Elementor. Faktisk er der flere udviklere som lever af at udvikle såkaldte extensions eller addons. Et godt eksempel er Exclusive Addons, som tilføjer en bred vifte af ekstra widgets til Elementor.

En ekstra fordel ved Elementors store brugerbase er, at de har råd til aktivt at udvikle på produktet. Du ender altså ikke med at stå med et outdated stykke software, som holder op med at virke, fordi udvikleren har for travlt med noget andet. Elementor er en stor virksomhed som udelukkende arbejder med dette ene produkt, og de lever af deres Pro-brugere, så kundetilfredshed er, naturligvis, alfa-omega.

7: Byg dit eget tema

En af de absolut stærkeste værktøjer i Elementor er deres ‘theme builder’. Her får du muligheden for at designe alle de væsentlige elementer af dit tema. Jeg anbefaler altid at man bruger temaet ‘Hello’ som er udviklet af Elementor selv. Det er skåret helt ind til benet, så du selv kan designe elementerne med theme builder. Hvis du benytter et tungt tema kan du ende med at have en masse unødvendig kode på side, som kun gør den langsommere.

8: Start gratis

Du kan faktisk bruge Elementor helt gratis – dog i en noget skrabet version. Det er rigeligt til at komme i gang, og du kan også komme langt, hvis du ikke har behov for ret avancerede sider. Mange udvidelsespakker til Elementor fungerer også med den gratis version, og kan derfor være et billigere alternativ til Pro. Du kan for eskempel få Exclusive Addons til $16 om året (indtil d. 27/6 2021), hvor Elementor Pro koster $49.

9: Arbejd sammen med andre

Når du får erfaring med Elementor bliver det nemt at arbejde sammen med andre som også arbejder i Elementor. Andre vil også nemt kunne hjælpe dig. Forestil dig at du starter en webshop, som du strikker sammen af en masse plugins, som hver især løser en specifik opgave. Når du så en dag når til et punkt hvor du ikke længere har tid til at varetage selve hjemmesiden, og gerne vil have hjælp udefra, kan det hurtigt blive en kedelig affære.

Hvis du har brug for en specifik feature, som Elementor ikke har, kan du benytte which-addon.com til at finde ud af hvilket addon du behøver.

Med Elementors role manager kan du endda nemt og sikkert invitere andre ind i din sides backend.

Seneste indlæg

Indholdsfortegnelse