Sådan kører du WordPress på din egen computer med Local

Øvelse gør mester. Og her kan du lære, hvordan du kan øve dig på at blive bedre til at designe WordPress-hjemmesider. Local gør det muligt for dig at øve dig lige så meget du vil.

Local – dit sandbox environment til WordPress

Med Local kan du køre en WordPress-installation direkte fra din computer. Også offline. Det er ikke en komplet hjemmeside du kører, som andre kan tilgå, men et miljø som du kan øve dig i, uden at skulle købe et domæne.
Det er endda ganske gratis.

Pro features til alle

Local har længe haft en række features, som man skulle betale for. Tidligere i år valgte de dog at gøre dem gratis for alle brugere. Tak, Local!

Mine favoritter:

  • Live Links
    Du kan oprette et link som andre kan se din side på, så længe din computer er tændt og du har startet din side i Local
  • Cloud Backups
    Lav backups til Dropbox eller Google Drive, så du kan tilgå dine sider fra andre computere.
  • Notes
    En lille ting, som betyder meget. En lille notesblog til hver side, så du hurtigt kan skrive ideer ned.
  • Image Optimizer
    Du kan sågar installeres deres image optimization plugin. Ekstremt praktisk, når du engang skal flytte det til en live side.

Se hvor hurtigt du kan få en WordPress-side op at køre her:

Installer Elementor

Du kan installere plugins, heriblandt Elementor, fuldstændig som på en almindelig hjemmeside. Det er en perfekt mulighed for nye web designere eller virksomhedsejere, der bare gerne vil lære, uden at skulle betale for et domæne. Du kan installere Elementor og øve dig på at designe din side, og endda eksportere dit Site Kit fra Elementor, når du er klar til at gå live.

Læs: 9 Grunde til at bygge din side med Elementor

Hent Local her

Du kan downloade Local fra LocalWP.com

Seneste indlæg

Indholdsfortegnelse